NØK-festival er en ny festival som opstod og blev afholdt for første gang i 2025 i Randers. Her satte 10 unge sig om borde, alle med samme drøm, at skabe et nyt samlingspunkt i byen, der præsenterer up-and-coming kunstnere i vækstlaget.
Med NØK ønsker vi at give et nøk til byens kulturliv og skabe en festival, hvor man kan udfordre sig selv og opdage ny musik, man måske ellers aldrig ville være stødt på.
Vi glæder os alle til at danse med jer igen d. 22 August 2026!
Find NØK-festival på Jens Otto Krags-plads, lige i midten af Randers by – nemt at finde, umuligt at gå glip af!
Du kan finde billetter online lige her – eller kig forbi indgangen på dagen og køb din billet der.
Spontane beslutninger har startet værre ting end en dag fyldt med musik, kolde drikke og god stemning;)
Uanset hvad du vælger, står vi klar med armbånd, et smil på læben og glæder os til at se jer!
NØK bliver afholdt i Randers på Jens Otto Krags Plads – kun 3 minutters gang fra Randers Busterminal!
Kommer du med tog andetsteds fra? Hop af på Randers St. og tag en lille gåtur på ca. 20 minutter – perfekt til at varme dansefødderne op!
For at købe alkohol på pladsen skal du være 18 år eller derover.
Hos NØK fungerer det sådan, at ved indgangen får du et armbånd i én af to farver, som viser om du er over 18 år gammel. På den måde kan barfolkene hurtigt og nemt se, om de må sælge alkohol til dig eller ej:)
Happy Minutes er NØK’s version af Happy Hour.
Konceptet er simplet: Teamet bag NØK vælger hvert år en ny sang, som på ukendte tidspunkter i løbet af dagen, vil blive afspillet over højtalerne.
Når du hører sangen er Happy Minutes i gang – og så gælder det om at få fart på! Det er nemlig kun mens sangen spiller, at der er “Happy Minutes” og du derved kan købe drikkevarer til billigere priser.